Lille Vildmose

​

Lille Vildmose betyder direkte oversat „lille vildmose“ og er et højmoseområde, der ligger cirka 25 km sydøst for Aalborg. Området er et Natura 2000-beskyttelsesområde og omfatter Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov. Det dækker et areal på 7.800 hektar og blev etableret i 2007.

Området er dermed det største intakte højmoseområde inden for den nordeuropæiske løvskovszone. Moseområderne nord for Toftesø og Lillesø samt de genoprettede naturområder nord og øst for tørvegravningsområderne er yngle- og rasteområder for en lang række fuglearter, herunder rørhøg, hedehøg, trane, fasan og skarv. I den sydlige del af området, tæt på kysten og nord for Øster Hurup direkte ved sekundærrute 541, findes et udsigtstårn til fugleobservation.

I 1998 ynglede kongeørne for første gang i Tofte Skov, og et andet par slog sig ned i Høstemark Skov. Da der kun regelmæssigt yngler tre par i hele Danmark, følges deres levevilkår og ynglesucces nøje gennem videnskabelige undersøgelser.

I Lille Vildmose lever der kronhjorte. Den 23. juni 2016 blev de første fem unge elge sat ud i området, og yderligere syv fulgte i efteråret. I dag lever der over 30 elge i området.

Ud over at være en attraktion for naturelskere skal elgene også bidrage til at begrænse udbredelsen af træer og buske. Dyrene stammer fra Sydsverige og er genetisk meget tæt beslægtede med de elge, der tidligere levede i Danmark, indtil de blev udryddet.

I 2019 blev fire europæiske bisoner (en tyr, to køer og en kalv) af den renracede lavlandsunderart udsat i Lille Vildmose. De kom fra et naturområde syd for Randers. Målet er, at bestanden skal vokse til cirka 15–20 dyr. I marts 2021 blev yderligere ni bisoner udsat; disse kom fra Nederlandene.

Under mosens tørvelag findes kystaflejringer fra Littorinahavet, som dækkede området for cirka 7.000 år siden. For omkring 2.500 år siden blev denne del af havet imidlertid afskåret fra Kattegat af strandvolde og odder, hvorved der opstod en brakvandslagune.

Efterhånden som landet hævede sig, blev lagunen helt afskåret fra havet og udviklede sig til en lavvandet sø med tæt rørskovsvegetation. På de højere liggende bredder opstod der gradvist et skovområde, hvor de indvandrede træarter el, birk, eg og fyr dominerede. Med tiden ændrede vegetationen karakter, efterhånden som klimaet blev mere fugtigt. Rørskoven blev især afløst af tørvemos, tranebær og kærmysse. Senere indvandrede blandt andet hedelyng, klokkelyng, revling og kæruld.

Mosedannelsen kan dateres tilbage til omkring år 500 e.Kr. Frem til det 18. århundrede foregik tørvedannelsen stort set uden menneskelig indgriben. Siden da har området været påvirket af dræning, tørvegravning og landvinding til landbrug. Disse indgreb fortsatte, indtil resterne af højmosen blev fredet mod slutningen af det 20. århundrede. Der udvindes dog stadig tørv til blandt andet produktion af sphagnum. Ny tørvedannelse finder i dag kun sted i den sydlige del af højmosen.

Under Anden Verdenskrig blev der anlagt en særlig tørvebane, som blev brugt til at transportere den udvundne tørv væk. Banen var forbundet med jernbanestrækningen Aalborg–Hadsund via et sidespor ved Gudumholm.

Kilde: Wikipedia